Soldat for Danmarks bestyrelse forhandler pt. med Divisionsforeningen i Fodbold om at indgå en aftale, som anerkender den store indsats som danske veteraner har ydet for Danmark.

Man kender lignende aftaler fra andre lande, eksempelvis England, hvor veteraner i hele november måned, anerkendes i alle premier league kampe!

Nedenfor følger lidt om det aftaleudkast Soldat for Danmark har afleveret til Divisionsforeningen.

Formål

Formålet med projekt ”Anerkendelse af veteraner” er,

  • At anerkende de danske krigsveteraner for deres indsats for Danmark i diverse internationale missioner
  • At støtte veteranerne og deres pårørende

Målgruppe

Målgruppen er de ca. 30.000 danske krigsveteraner som har været udsendt i internationale missioner i nyere tid.

Det gælder således både de veteraner som har lidt psykiske og fysiske skader, men også den store gruppe af veteraner som ikke har taget skade.

 

Indhold

Soldat for Danmarks oplæg er følgende:

Billetter til superligakampe

Soldat for Danmark modtager hvert år 30 billetter pr. superligaklub til en hjemmekamp (ikke samme

runde) til uddeling til veteraner og deres pårørende.

Spisning før kampen i lounge ønskes hvis dette er muligt (evt. mod betaling).

Rundvisning på stadion

Der arrangeres besøg i hver superligaklub med rundvisning på stadions samt et foredrag om klubben.

Visning af reklamevideo om danske Veteraner

Visning af reklamevideo om de danske krigsveteraner (upolitisk) i nyere tid. Før kampen eller i pausen.

Honorering af veteran

I forbindelse med de respektive superligakampe hvor der uddeles billetter, at få mulighed for at honorere en eller flere krigsveteraner/repræsentant for enheder før kampen eller i pausen i superligakampen.

Repræsentant for Soldat for Danmark overrækker pris.